Aberration
Er enhver forskel mellem billedet i et teleskop og et perfekt billede. De mest almindelige aberrationer er: fokusfejl, sfærisk aberration, koma, astigmatisme, billedkrumning, fortegnelse og kromatisk aberration (farvefejl). Aberration kommer fra lovene om brydning og refleksion af lys. Forskellige teleskoper har forskellige mængder af aberrationer og i de bedste typer er aberrationen reduceret så meget at det ikke bemærkes. Aberration opstår også ved unøjagtig fremstilling, dårlig fokusering eller dårlig kollimering af teleskopet.
Akromatisk objektiv
Er sammensat af 2 linser, hvor farverne, f.eks. den røde og grønne del af det synlige spekter, samles i et og samme fokal punkt. Lyset fra den blå del af spektret bliver ikke samlet i samme fokal punkt og kan derfor ses som en uskarp lys skive rundt om stjernen. Men da øjet ikke er særlig følsomt overfor blåt lys vil dette ikke forstyrre øjets opfattelse af motivet i nogen særlig grad. Motiverne vil fremstå med en stor grad af skarphed og kontrast. De fleste linseteleskoper (refraktor) benytter denne konstruktion. Med et akromatisk teleskop opnår man en tilstrækkelig korrektionsgrad ved mindre og mellemstore forstørrelser.
Alt-azimut-montering
Kan bevæges ved hjælp af to akser – en som går parallelt med horisonten og en som går lodret på horisonten. Dette er den enkleste form for teleskop opsætning. For at følge stjerner, mens de bevæger sig over himlen på grund af jordens rotation, skal alt-azimutal monteringen bevæges ved hjælp af begge akser. Denne form for montering egner sig mest til visuelle observationer og kan kun bruges til astrofotografering med kort eksponeringstid på under et minut.
Apokromatisk objektiv
I et apokromatisk objektiv samles de 3 farver (rød, grøn og blå) i et og samme fokalpunkt. I et apokromatisk objektiv er farvefejlene meget små, og den blå ring som kan opstå rundt om lys stærke stjerne i et akromatisk objektiv, er helt fjernet. Linseteleskoper med apokromatisk objektiv er kostbare at fremstille men giver meget kontrastrige og skarpe billeder og regnes generelt blandt de bedste teleskoptyper. Det traditionelle apokromatiske teleskop har 3-linser men introduktionen af nye linsetyper har ført til 2-linset konstruktioner som har en tilsvarende høj korrektionsgrad.
Autoguider
Er en type CCD kamera som benyttes til at guiding af teleskopet under lange fotograferinger (eksponeringer).
Astigmatisme
Er en form for aberration hvor stjerner afbildes som en kort streg i stedet for en rund skive.
Back fokus
Er afstanden fra f.eks. det bagerste punkt i teleskoprøret til fokalpunktet. De fleste almindelige teleskoper er konstrueret til visuelt brug. Teleskopets optiske system er derfor lavet sådan at fokal punktet i teleskopet ligger i fokalpunktet for okularet. Her spiller back fokus ingen rolle. Hvis man derimod monterer ekstraudstyr så som fokal reducer, filterhjul, kamera eller andet udstyr, er det nødvendigt med tilstrækkeligt back fokus til at teleskopets fokal punkt kan ramme f.eks. CCD chippen i et CCD kamera. Refraktor og Cassegrain teleskoper har normalt tilstrækkeligt med back fokus til at håndtere ekstra udstyr hvorimod Newton teleskoper tit har begrænset back fokus. Newton teleskoper som skal bruges til astrofotografering kræver derfor større sekundært spejl for at kunne give tilstrækkeligt back fokus til et kamera.
Barlow linse
Et linsesystem som bruges til at øge forstørrelsen på et teleskop. Barlow linsen placeres i okularholderen på teleskopet og kan benyttes sammen med alle okular typer. Almindeligvis øges forstørrelsen 2 eller 3 gange med en barlow linse men de kan også fås med helt op til 5 gange forøgelse. En 2x barlow linse giver for eksempel 100x forstørrelse hvis den benyttes sammen med et okular som giver 50x forstørrelse uden barlow linsen.
Brændevidden
Er på linse- eller spejlteleskoper afstanden fra linsen eller spejlet til brændepunktet. På mere komplicerede teleskoper, så som Cassegrain, er det et mål som er opgivet af fabrikanten. Brændevidden på et teleskop bestemmer størrelsen på billedet ved astrofotografering, dvs. en lang brændevidde giver et stort billede. Ved visuel brug bestemmes forstørrelsen af forholdet mellem teleskopets og okularets brændevidde. Brændevidden bestemmer sammen med teleskopets diameter også lysstyrken i billedet.
Computerstyrede GOTO teleskop
En opstilling som gør det muligt for teleskopet selv at finde og følge et hvilket som helst himmelobjekt, som er gemt i hukommelsen på den medfølgende håndkontrol. Teleskopet kan også kobles til en computer og styres via denne (kræver ekstra tilbehør - medfølger ikke).
Okular (øjestykke)
Et linsesystem med kort brændevidde som forstørrer billedet fra teleskopets objektiv. Øjenstykket (okularet) befinder sig nærmest øjet ved teleskopets brændepunkt. Forstørrelsen findes ved at dividere teleskopets brændevidde med okularets brændevidde, dvs. et 10mm okular brugt på et teleskop med en brændevidde på 1000mm giver 100x forstørrelse (10/1000=100). Der findes mange forskellige typer okular i mange forskellige kvaliteter og prisklasser. Dårlige okular kan forringe et teleskops ydeevne betragteligt. Teleskoper med kort brændevidde kræver generelt bedre og dyrere okular end tilsvarende teleskoper med længere brændevidde. Du kan derfor spare mange penge ved at vælge de okular som passer til lige præcis dit teleskop. Okular findes i 1.25”og2”.
Synsfelt (field of view, FOV)
Størrelsen af et billede eller et visuelt udsnit af himlen målt i grader, bueminutter og/eller buesekunder. Det bare øje har et synsfelt på 180 grader, en håndkikkerter ca. 7 grader, en søgekikkert ca. 4-5 grader og et teleskop fra et par bueminutter til et par grader eller mere. Generelt gælder reglen at jo større en forstørrelse man bruger, jo mindre et synsfelt får man.
Ækvatorialopstillingen
En opstilling som består af to akser, hvor den ene peger mod himmel polen og bevæger sig langs himmelækvator (timeaksen), mens den anden akse bevæger sig vinkelret på timeaksen og benyttes til at indstille teleskopet deklination. Hvis teleskopets pol indstilles korrekt og monteres med en motor i timeaksen, vil det automatisk kompensere for jordens rotation. Ækvatorial monteringen findes i to hovedtyper: Gaffelmontering hvor teleskopet er monteret på en gaffel, som roterer om pol aksen. Denne type egner sig bedst til kompakte teleskoper så som Schmidt-Cassegrain og Maksutov-Cassegrain. Tysk ækvatorialmontering hvor teleskopet drejer sig om en fælles balancepunkt for både time- og deklinationsaksen. Denne type egner sig bedst til linse- og spejlteleskoper med lang brændevidde. Kræver desuden en kontravægt for af balanceres ordentligt.
Kilde: NAS ordliste
